Vi arbejder, som en flok gnuer der bisser

Som du kan læse, har jeg lagt i kakkelovnen til at få kikket på den systematiske nedbrydning af mennesker, der sker på mange arbejdspladser.

Mindre behageligt bliver det nok ikke, når jeg siger, at du i sidste ende er ansvarlig for, hvordan du arbejder.

Ja, virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse har et ansvar, men lever de ikke op til dette ansvar, må du selv i arbejdstøjet. Når du bliver god til at lede dig selv, er du ikke længere et offer på det bissende arbejdsmønsters alter.

Men bare rolig der er hjælp på vej i artiklen. Her får du mit bud på, hvordan vi bryder det bissende arbejdsmønster, og hvordan vi udvikler en langtidsholdbar måde at arbejde på. En måde der skaber både menneskeligt og forretningsmæssigt overskud.

Lad os komme i gang.

Vores naturlige begrænsninger og muligheder

Der er grænser for, hvor meget et menneske kan præstere, og disse begrænsninger er sat af hjernen.

Det er måske her, at jeg lige skal indskyde, at hjernen har ca. 360 mio. års forspring. Så tro nu ikke at det bare handler om at læse den rigtige bog, deltage i et populært foredrag om high performance eller, at netop du er udstyret med nogle helt særlige gener, der sætter dig i stand til at præstere mere end gennemsnittet. For det er du ikke. Bryder du naturens begrænsninger, så koster det.

Der er særligt 2 naturlige begrænsninger, der er vigtige at kende. For at give dig et indblik i dem, skal vi en tur på savannen.

En tur på savannen

Her ligger der nemlig en flok løver. De ligger i skyggen, for at spare energi. Ikke meget high performance over det billede.

Pludselig dukker der en irriterende følelse op, den hedder sult. Sulten sætter en tanke i gang, ”Vi skal på jagt”. Inden længe er løverne på benene.

Det er kombinationen af tålmodighed, målrettethed og samarbejde i løveflokken, der sikrer, at de nedlægger et bytte, så alle får noget at spise.

Når måltidet er spist, er der igen besked fra følelserne. Denne gang er det mæt og træt, der melder sig, og med disse følelser tanken: ”Jeg har brug for at hvile mig”. Og som det mest naturlige i verdenen så vender løveflokken tilbage til træernes skygge og eftermiddagslurens restituerende favntag.

Så hvad kan vi lære af løverne?

Der skal være balance mellem indsats og restitution

Vi mennesker har meget til fælles med løverne. Mit og naturens budskab er, at vores hjerne og krop ikke er skabt til konstant præstation. Vi mennesker har brug for, at der er balance, mellem den indsats vi yder, og den restitution vi får. Uden denne balance står den på træthed, udmattelse, stress og udbrændthed.

Er der balance mellem din arbejdsindsats og din restitution?

Kun 1 ny ting ad gangen

Modsat dyrene har vi mennesker mulighed for at udvikle nye vaner. Det kan vi fordi, naturen har udstyret os med en bevidsthed. Den er godt nok ikke stor, men den er der.

99% af vores samlede bevidsthed er ubevidst. Hjernen er så viseligt indrettet, at når vi mennesker har lært noget, så kan vi gøre det uden at tænke over det. Og hjernen kan gøre mange ting på samme tid, så længe det ikke er noget nyt.

For det kræver bevidsthed at lære noget nyt. Her er tommelfingerreglen, at hjernen kun kan gøre 1 ny ting, bevidst, ad gangen. Dermed har naturen sat en begrænsning for, hvor hurtigt vi mennesker kan udvikle os.

Lad mig sige det tydeligt: den menneskelige hjerne er ikke bygget til kvantespring, mange nye skibe i søen og konstant forandring. Den er bygget til, at gøre som vi har lært, og hvis vi skal lære noget nyt, så er det kun 1 ny ting ad gangen.

Husk i denne forbindelse på, at udvikle nye vaner kræver flere ressourcer, end hvis vi bare gør, som vi plejer. Det betyder, at mennesker der er i gang med at implementere forandringer, har brug for mere restitution, end mennesker der arbejder, som de plejer.

Hvis din hest er død, så stå af

Du begynder måske så småt at forstå, hvorfor så mange er trætte, når de møder på arbejde, at så mange bliver ramt af stress, og hvorfor mange af de skibe der bliver sat i søen, aldrig når frem. Hvorfor så mange mennesker knokler røven ud af bukserne, uden at det kan ses på resultaterne.

Vi mennesker er drevet af at skabe resultater, og gøre en forskel vi er stolte af. Men hvis vi vil bryde det bissende arbejdsmønster, bliver vi nødt til at udvikle en måde at lede og arbejde på, der optimerer den menneskelige præstation med respekt for naturens grænser.

Så hvordan gør man det?

Her er mit bud. Men gør dig klar til at sluge et par kameler.

Til bestyrelsen

Det er i sidste ende bestyrelsens ansvar, at de mål, der arbejdes efter, er realistiske, ift. hvad der er menneskeligt muligt at præstere. Fordi menneskets evne til at udvikle sig er begrænset, vil mål der er højere end at gøre det lidt bedre end året før, være en væsentlig fod på den speeder der får menneskeflokken til at bisse.

Selvfølgelig kan man skabe en hurtigere resultatudvikling ved at opkøbe virksomheder, gennemføre turnaround, sælge tabsgivende enheder og fyre inkompetente medarbejdere. Men det kan man kun gøre 1 gang. Når disse ændringer er gennemført, er det stadigt et vilkår, at de medarbejdere, der er ansat, kun kan gøre 1 nyt ting ad gangen. Dette er en reelle flaskehals for, hvor hurtigt en virksomhed kan udvikle sig.

Bestyrelsen må forstå, at vi mennesker ikke er skabt til hurtig udvikling, men til løbende forbedringer og stabil resultatudvikling.

Jeg tror, at langt de fleste aktionærer foretrækker den løbende og stabile resultatudvikling, fremfor det guld og grønne skove de bliver stillet i udsigt i dag.

Resultaterne fortæller, at der er noget galt

Men resultatudviklingen i mange danske virksomheder viser, at Kejseren og hans nye klæder er flyttet ind i bestyrelseslokalet. De hyppigt udskiftede CEO’s svarer til skrædderne, der synes at sige: ”Den bestyrelse der ikke kan se at ambitiøse mål, fine nye planer, et nyt logo og et drys med nye værdier, er virksomhedens vej til nye fantastiske tider, er dumme”.

Men så lad mig være den første dumme i rækken. At pakke noget ind i glanspapir ændret intet. Vil man skabe bedre resultater, så skal der ske en ændring, i den måde man arbejder på.

Det første skridt til at stoppe den bissende menneskeflok, må tages i bestyrelseslokalet. Min anbefaling til bestyrelserne er:

• at de beslutter mål, der er realistiske at nå, for mennesker der kun kan gøre 1 ny ting ad gangen
• at bestyrelsen bliver enige med direktionen om, hvilken adfærd (værdier) virksomhedens ledere og medarbejdere skal udvikle for at nå disse mål
• at bestyrelsen følger op, og sikrer sig at adfærdsændringen sker

En bestyrelse der gør dette, vil erfare, at i takt med at adfærden i virksomheden udvikler sig, vil resultaterne følge med.

Til ledelsen

Det er os ledere, der i det daglige, har ansvar for hvordan der arbejdes.

I naturen er det, den der har de bedste kompetencer til at sikre flokkens overlevelse, der leder flokken. Samme princip gælder også, når du leder mennesker.

Hvis lederen af løveflokken på savannen opfører sig som nutidens leder, ville den løbe utålmodigt, uden overblik efter alt bytte. Til sidst ville den være slidt op og dø af sult. Men det er ikke kun lederen, der vil dø, det vil den flok, den er ansvarlig for også.

Ledelse handler ikke om magt, store biler og høj løn – de ledere der er drevet af disse, skal vi undgå.

Ledelse handler om at tage ansvar for de mennesker, der er under vores ledelse, og sikre at de krav vi stiller til deres præstation, giver dem mulighed for at være i balance.

Tommelfingerreglen er, at vi ledere skal sikre en jævn arbejdsbelastning, der giver medarbejderne mulighed for at være udhvilet, når de møder på arbejde.

Så hvordan leder vi mennesker, og hjælper dem med at præstere, indenfor de rammer vi har fået af naturen?

Her er et par tricks.

Mål skal være realistiske

Som tidligere skrevet er det bestyrelsens ansvar, at de mål der arbejdes efter, er realistiske. Er du leder, og bliver du præsenteret for mål, der kræver, at du og dine medarbejdere arbejder 50 timer om ugen, så ved du, at der er noget galt.

Som ledere skal vi stille krav om, at de mål vi skal arbejde efter, er menneskeligt mulige at nå. Gør vi ikke det, bidrager vi selv til den bissende måde at arbejde på. Er du leder, og står du i denne situation, så læs afsnittet ”Til medarbejderne”, og få inspiration til hvad du kan gøre.

Prioritering

En af de væsentligste årsager til den bissende måde at arbejde på, er, at vi ledere ikke prioriterer.

Når jeres mål er på plads og opfattes som realistiske, er tiden kommet til, at prioritere indsatserne der skal nå dem.

Find i dialog med dine medarbejdere, ud af hvilke indsatser der har den største effekt, og stil dem op i prioriteret rækkefølge. Når I har sat deadlines på indsatserne, er I færdige med at prioritere. Og kom så i det arbejdstøj, der gør, at I arbejder i en prioriteret rækkefølge.

Sæt ikke flere indsatser i søen, end du altid har overblik. Uden overblik er det umuligt at prioritere. Skulle dit overblik begynde at svigte, så ved du, at I har sat for meget i gang. Så skal der prioriteres igen.

Den dag du hører dig selv og dine medarbejdere sige: ”Nej”, ”Det må vi udskyde”, ”Jeg er træt, og har brug for at holde fri”, ”Jeg har mistet overblikket”, ”Vi har gang i for meget” og ”Nu arbejder vi ikke i en prioriteret rækkefølge”, så ved du, at I er på rette vej.

Aftaler og opfølgning

Når indsatserne er prioriteret, og der er sat deadlines på, er tiden kommet til, at aftale hvem der gør hvad. Det ved I, når der er sat initialer på indsatserne. Afslut med at aftale hvornår I mødes for at følge op på fremdriften.

Opfølgning handler om, at finde ud af om aftalerne er overholdt. Overholdelse af aftaler skaber tillid, men det er også her, at man finder ud af, om medarbejderne er i balance.

Hvis der er aftaler, der ikke er overholdt, kan årsagen være, at medarbejderen har for meget om ørerne. Lyt og forstå hvad der har forhindret medarbejderen i at overholde aftalen, og du vil finde ud af, om vedkommende har brug for at få prioriteret sine arbejdsopgaver.

Hvis du spørger ind til, om dine medarbejder er i den balance, de ønsker, er jeg sikker på, at det vil styrke jeres samarbejde.

Hvad vil denne måde at arbejde på betyde for jeres resultater?

Ledelse med respekt for naturen handler ikke om, at der skal ske en masse. Men at vi, som løverne på savannen, tålmodigt udvælger de mål, vi vil gå efter, arbejder i prioriteret rækkefølge, og går hjem, når vi er trætte.

Hvis I derudover følger op, på de aftaler I har indgået, og lærer af dem, vil I styrke jeres samarbejde og blive dygtigere og dygtigere.

What is not to like?

Til medarbejderen

Du vil sikkert elske at arbejde i en virksomhed, hvor bestyrelsen og ledelsen arbejder efter ovenstående anbefalinger. Men sådan er det ikke alle steder.

Er du ansat i en virksomhed, hvor det er nødvendigt, at du arbejder mere, end der er godt for dig, må du selv i arbejdstøjet.

Hvis du ikke er god til at lede dig selv, risikerer du at blive offer for andres dårlige ledelse.

Du bliver nødt til at påtage dig det fulde ansvar for, hvordan du arbejder. Du må se i øjnene, at hver gang du møder på arbejde, er det fordi, du selv vælger det. Der er ingen, der kan tvinge dig til at arbejde et sted, der ikke er godt for dig. Stavnsbåndet er ophævet.

Jo bedre du bliver til at lede dig selv, og tage ansvar for hvordan du bruger dine ressourcer, jo mere indflydelse får du på, hvordan dit arbejdsliv skal forme sig.

Jeg håber, at du kan se fornuften, i det jeg skriver.

Jeg ved, at det kan være modstandsfyldt at begynde at tage det fulde ansvar for sit eget arbejdsliv, hvis man ikke er vandt til det. Men det er måske ikke så svært, som du lige nu tror.

Lyt til dine følelser

Grundlæggende handler det om, at du tager ansvar for dine egne ressourcer. Jo bedre du bliver til at lære følelserne træt og stresset at kende, jo hurtigere vil du vide, hvornår du har for meget om ørerne.

Sker det, er det ind til chefen: ”Chef, nu har jeg for meget om ørerne. Jeg har brug for, at du hjælper mig med at prioritere mine arbejdsopgaver. Jeg har behov for at vide, i hvilken rækkefølge jeg skal tage dem?”. Forlad først chefens kontor, når der igen er balance mellem dine arbejdsopgaver og din arbejdstid, så går du ikke helt galt i byen.

Lad ikke nogen følelser forhindre dig i at banke på chefens dør og lade ovenstående komme ud af din mund. Og du bliver nødt til at åbne munden, for din chef er ikke tankelæser, og ved derfor ikke, hvornår du har for meget om ørerne, før du fortæller vedkomne det.

Hvis chefen ikke vil tage ansvar for at prioritere dine arbejdsopgaver, så vil jeg anbefale dig at finde en ny chef at arbejde for.

Når du kommer til samtale på det næste job, så husk at spørge ind til hvad din måske kommende chef gør, hvis du får for meget om ørerne. Så ved du, om det er en chef, der kan prioritere og skabe balance mellem arbejdsopgaver og dine ressourcer.

Den dag du mestrer ovenstående, er den dag, du kan se frem til et arbejdsliv i balance. Når du er god til at lede dig selv, så bliver du ikke et offer for andres dårlige ledelse.

Jeg tror på

Lad os hjælpe hinanden med at få stoppet den bissende måde at arbejde på.

Jeg håber, at jeg med denne artikel har fået banket fast med 7-tommer søm, at naturen har sat grænser for, hvor meget vi mennesker kan præstere, og at disse grænser ikke kan brydes, uden at det har konsekvenser.

Jeg håber også, at jeg har fået budskabet igennem om, at vi alle kan bidrage til en mere langtidsholdbar måde at arbejde på. Bestyrelsen og den øverste ledelse har i sidste ende ansvaret for hvordan der arbejdes, men du behøver ikke at blive et offer, hvis de ikke løfter deres ansvar.

Jeg tror på, at de virksomheder der arbejder efter realistiske mål, og hvor medarbejderne har tid til at løse, de opgaver der er prioriteret, ikke bare vil skabe løbende bedre resultater, de vil også have let ved at tiltrække og fastholde deres medarbejdere.

Disse virksomheder vil ikke bare opnå et menneskeligt overskud, men også et forretningsmæssigt overskud.

Tak fordi du læste med

Ole

#levlivetfuldtud #udeafkontrol